Produktudvikling
Fra idé til produktionsklart design – bygget til virkelige driftsforhold
Hos Phidan Engineering udvikler vi mekaniske løsninger i CAD til maskiner og udstyr – især til landbrug, biomasse, recycling og beslægtede industrimiljøer. Vi omsætter idéer og krav til konstruktioner, der kan produceres, monteres og serviceres uden bøvl. Det betyder fokus på tolerancer, materialevalg, slid, adgang til servicepunkter og drift under støv, fugt, slag og vibrationer.
Vi arbejder i bl.a. SolidWorks, Creo, Autodesk Inventor og AutoCAD, og leverer et CAD-grundlag, der kan bruges direkte videre i indkøb, produktion og dokumentation. Når det giver mening, kobler vi beregninger og risikovurderinger på tidligt, så designet holder – også når det rammer værkstedet og marken.
Nøgleelementer i vores CAD-arbejde:
3D-modellering og detailkonstruktion (komponenter, svejste rammer, bevægelige systemer)
Tolerance- og montagehensyn (samling, justering, serviceadgang)
Styrke-/holdbarhedsvurderinger efter behov
Tegnings- og dokumentationspakker til produktion og CE-arbejde
Optimering til fremstilling (svejs, plade, bearbejdning, standardkomponenter)
3D-modeller, der kan bygges – ikke bare vises
En CAD-model skal være et værktøj, ikke et flot billede. Derfor konstruerer vi med fokus på samlinger, tolerancer og montageforløb, så der er styr på pasninger, fastgørelser og adgang til justering. Resultatet er et design, der er realistisk at producere – og som passer til den hverdag, maskinen skal leve i.
Beregninger og dokumentation, der understøtter beslutninger
Når der er krav til belastning, levetid eller sikkerhed, kobler vi relevante beregninger og dokumentation på, så designvalg bliver truffet på et fagligt grundlag. Det giver færre overraskelser i prototypefasen og et bedre udgangspunkt for både produktion, kvalitet og eventuel CE-dokumentation.