CE-mærkning og homologering

CE-mærkning og homologering af maskiner. Dokumentation, vejkrav og test i eget værksted – klar til markedet.
PhidanKompetencerCE-mærkning og homologering

CE-mærkning og homologering – dokumentation, test og vejkrav

CE-mærkning er en afgørende forudsætning for at bringe maskiner på markedet. Hos Phidan Engineering sikrer vi, at både nyudviklede prototyper og eksisterende maskiner lever op til gældende EU-direktiver og relevante standarder. Vi håndterer processen fra risikovurdering til teknisk dokumentation, så I får et samlet og gennemskueligt grundlag for overensstemmelse.

Homologering er særligt relevant for landbrugsmaskiner og udstyr, der skal køre på offentlig vej. Vi rådgiver om nationale og europæiske vejkrav – herunder bremsekrav og bremsetest, lys og afmærkning, samt dimensionering og øvrige krav til udstyr og installationer. Vi udarbejder den nødvendige dokumentation til myndighedsbehandling og hjælper med at få kravene omsat til konkrete tiltag i konstruktion og opbygning.

Med praktisk erfaring og eget værksted kan vi afprøve og verificere funktion og sikkerhed i praksis – ikke kun på papiret. Det giver jer dokumentation for, at løsningen fungerer, og reducerer risikoen for forsinkelser sent i forløbet.

Vi samarbejder tæt med leverandører og producenter for at skabe en effektiv proces, hvor kvalitet, sporbarhed og lovkrav er i fokus. Fra prototype til endelig godkendelse er målet at gøre komplekse krav håndterbare og sikre, at jeres maskiner er klar til markedet.

Secret Link
Menu